
Weekenden er ved sin ende og mandag lurer lige om hjørnet. Vi kender alle sammen den fornemmelse, der kommer snigende, når de lyse søndagstimer er forbi og mørket så småt falder på. Men hvad er årsagerne til, at vi især kan føle os triste om søndagen? Og findes der ikke noget at gøre ved det?
Hver eneste søndag omkring klokken fire, giver en stor del af den udviklede verden et kollektivt suk. Weekenden er hurtigt aftagende, mandagen nærmer sig og “the blues” lister stille ind. Men man må da kunne overvinde dem, holde humøret i weekend mode, bare indtil klokken slår midnat. Mandagen kan vente.
Vi kender alle følelsen, når solen går ned som enden på en perfekt weekend, og en følelse af dunkelhed, angst eller måske endda skræk, begynder at trænge sig ind på, når du tænker på at vende tilbage til arbejdet næste morgen. Din energi falder, dit humør bliver mørkere og du ved én ting sikkert: dine søndag blues er ankommet.
Jeg ved ikke med dig, men så længe jeg kan huske, har jeg følt mig særligt ængstelig om søndagen, mere præcist sidst på eftermiddagen. Denne angst var altid svært at forklare, da jeg virkelig nyder dagen og det var jo weekenden. Hvad skete der ugentligt, der kunne forårsage denne ubehagelige følelse indeni? Konklusionen jeg kom på var simpelthen, at weekenden sluttede. Mandag ville snart være her.
For mange af os begyndte søndagens frygt nok i løbet af vores skoleår, da søndag aften betød slut med weekendens sjov og en tilbagevenden til lektier, skolestress og Sofie – den mest populære pige på skolen som siger til dig, at dit hår lugter som en osteforretning. Og som voksne, betyder søndag aften stort set det samme – en tilbagevenden til arbejdsansvar, job præstation og Sofie – den mest bemærkede person på kontoret, som passivt aggressivt gemmer din kaffekop hver dag. Det er ikke kun folk, der hader deres job og arbejdssituationer, der føler den sorte hund af søndagssorgen. Søndagsblues rammer masser af mennesker, der elsker deres job (som mig for eksempel), men bliver stadig overvældet af bekymringer om udførelse af arbejdsopgaver i den kommende uge.
Hvordan kan det være, at klokken syv om aftenen på en søndag føles som klokken elleve, men på en hvilken som helst anden ugedag er aftenen kun lige begyndt når klokken er syv. Måske er det fordi vores idé om “ikke at lave en skid” – lad os sige at binge den tredje sæson Stranger Things – ikke nødvendigvis er den bedste medicin mod søndags blues.
Så er søndags blues bare en del af livet? Er der nogen skridt, vi kan tage for at forsøge at mindske deres brutale greb på vores sjæl? Jeg har prøvet at være kreativ og er kommet på et par idéer til ting (som har virket for mig), vi kan gøre i forsøg på at slappe af, genstarte og ikke lade hele søndagen gå med bekymring:
Jeg har konstateret, at hvis planlægningen til mandag (den kommende uge i det hele taget) foregår fredag eftermiddag, så kan jeg være sikker på en god weekend. Overvej at lave en uge i tilbageblik. Hvad har du lavet i løbet af ugen? Hvad blev der ikke gjort, som du har brug for enten at blive færdig før weekenden eller gemme til den næste uge? Er du klar til kommende f.eks. møder? Hvis du foretager denne anmeldelse og tager notat af, hvad du skal fokusere på den kommende uge, vil du hjælpe dig selv med at udarbejde en ret god game plan til mandag. Det aller bedste er jo, du ikke behøver bekymre dig om det om søndagen!
‘Sunday Funday’ kunne virkelig være nøglen til at dulme angsten lidt på en søndag aften. Planlæg så vidt muligt at lave noget sjovt lidt senere på dagen for at forblive optaget og have en positivt tankegang. Jeg har overvejet at joine en helt tilfældig bogklub, ja, du læste rigtigt… en bogklub! Men for at være realistisk, kommer det højst sandsynligt ikke til at ske, før jeg har rundet nogle af tres år. Så lad os hellere bruge yoga som eksempel eller en tur i biffen – det er uden tvivl noget som vil bedre dit humør frem for noget som egentlig er passivt.
Fang og stop dig selv i den negative tankegang. Den angst, som vi føler fører oftest til negative tanker om, hvad der kan ske på mandag eller en følelse af sorg over, at weekenden allerede er overstået. Stop lige dig selv og prøv at vende dine tanker til noget, som du ser frem til i nærmeste fremtid. Prøv at lade vær med at spilde de dyrebare, nærmest hellige øjeblikke på søndagen med skrækscenarier som potentielt kunne ske for dig den næste dag. Værdsæt det øjeblik du lever i, i stedet for 😉
Planlæg noget som du vil glæde dig til at gøre på dagen vi alle hader. Ligesom vi ser frem til diverse arrangementer i weekenden, er der ingen grund til, at der ikke kan være noget sjovt at se frem til på enmandag. Planlæg en frokost eller en kaffe-date med en god kollega eller ven/veninde. Hvis tiden tillader det, skal du nok helst vælge et sted væk fra arbejdet. Et skiftende miljø kan gøre en verden til forskel og hjælpe med at genoplade om dagen.
Fokusér på sunde vaner. Ja, det er så meget lettere sagt end gjort… men faktum er jo selvfølgelig at usunde weekendaktiviteter kan gøre dig ekstremt træt. Tag dig tid til at fokusere på sunde vaner. At spise godt, få sovet nok og motion, vil alt sammen hjælpe med at give dig god energi.
Meditér, meditér, meditér! Jeg ved godt, at meditation ikke er for alle, men det er virkelig et forsøg værd. Det tog mig lang tid at lære at fordybe mig i, men wow, hvor er jeg taknemlig for at jeg gjorde det. Jeg vil i alle henseende anbefale at give det et skud. Overvej meditation om aftenen som en måde til at lindre stress og fremkalde ro. Der er simpelthen så mange apps (jeg startede med Meditation, Headspace og Third Ear), der kan hjælpe dig, og du behøver vitterligt ikke mere end ca. 10 minutter til at mærke fordelene ved det.
Kære venner… søndagsangst er seriøst ægte. Hvis du finder dig selv i den position i slutningen af weekenden, skal du for det første indse, at det er helt naturligt og at du ikke er alene. Prøv nogle forskellige strategier for at gøre mandag til en dag til at se frem til. Vi reagerer alle sammen forskelligt på angst, så det er vigtigt at finde dén rutine, der fungerer bedst for dig.
God energi og god søndag herfra <3
Leave a Reply