Rigtige (u)venner.

Om rigtige, gode og dårlige venner, hvornår og hvorfor vi vokser hinanden.

[Dyb indånding her]

Nogen vil helt sikkert mene, at rigtige venner er nogen, man har kendt altid. Sådan ser jeg ikke nødvendigvis på det. Jeg kender et par stykker, hvis venskabelige “inderkreds” er nogen, de har kendt siden vuggestuen og det er uden tvivl helt unikt og beundringsværdigt, at man kan følges ad gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet – men jeg har nu alligevel haft adskillige gode, tætte og kærlige venskaber som måske kun varede nogle år, et enkelt eller blot en sommer.

Jeg er egentlig ret god (nogen vil nok sige for hurtig) til at lade folk komme tæt ind på livet af mig og vice versa, men selvom man ikke har en lang årrække til historie sammen, så er det i virkeligheden noget helt særligt at møde nye venner i alle livets faser. Den energi der kan opstå mellem to mennesker, og det man kan dele sammen er ikke altid for evigt og det synes jeg faktisk er en ganske smuk ting. Fordi dét som var, var netop dét og ikke mere. Jeg er blevet såret af venner, jeg holdt nær mange gange – desværre – men jeg er også kommet godt videre og har skabt nye, vigtige relationer som jeg vægter meget højt. Ja, jeg har sgu egentlig sparket mig igennem forskellige venskaber, men havde jeg ikke det, så vidste jeg ikke alt det jeg ved i dag.

Noget jeg efterhånden har indset er, at venskaber simpelthen er laaaaaaangt mere komplekse som voksen, især i 20’erne – måske endda op til 30’erne (sikkert længere). Det er i denne periode, hvor folk især begynder at træffe store livsbeslutninger såsom at studere, købe bolig, blive gift, få børn eller flytte tværs over kloden for at forfølge deres drømme.

Det skulle eftersigende også være det vigtigste årti for professionel succes. Men et krævende job kan selvfølgelig begrænse tiden til at socialisere sig. Hyppige sammenkomster kan hurtigt blive noget, der hører fortiden til, da man måske fokuserer på sine karrieredrømme stige eller hvad det nu kan være, der optager én. Jeg synes generelt, jeg har oplevet lidt af hvert ift. at have mistet kontakten til venner og veninder igennem tiden.

Alle disse faktorer gør jo opretholdelsen af relationer – især venskaber – ret så udfordrende. Det bliver ikke kun sværere at få nye venner, når du er vanvittigt optaget, forskelligheder i prioriteringer og værdier kan jo også medføre at gamle bånd bare brydes.

Det handler selvfølgelig om balance, ligesom alt andet i livet.

Måske har du, du som læser det her, allerede selv bemærket, at dine venskaber ændrer sig fra år til år – den tætteste ven, du havde sidste år, befinder sig måske ikke engang i din “indercirkel” i dag. Det sker oftere end du måske tror, og der er foretaget studier, der beviser teorien om, at jo ældre du bliver, desto færre venner har du. For eksempel blev en undersøgelse med titlen “Kønsforskelle i social fokus på tværs af livscyklusen hos mennesker” offentliggjort i Royal Society Open Science-tidsskriftet for et par år tilbage og man fandt ud af, at mange mennesker begynder at rydde op i venskaberne omkring 25 års-alderen.

Men omkring de 25 år (ligesom undertegnede snart bliver) er alderen, som forskere fra Aalto Universitet i Finland og Oxford University i England har fundet frem til. De analyserede data fra tre millioner mobiltelefonbrugere for at bestemme hyppigheden og mønstrene for dem, de kontaktede og hvornår. De så også på den samlede aktivitet inden for disse brugers netværk. Fascinerende, ikke?

Ifølge undersøgelsens resultater, kontakter den gennemsnitlige 25-årige kvinde omkring 17,5 personer om måneden, mens en mand kontakter 19 personer. Bare for at være klar i spyttet, er dette “IRL” venner, ikke online venner. Og faldet fortsætter, ifølge undersøgelsen, helt frem til pensionsalderen.

Nå, med alle de her tal og fakta, har jeg samlet seks grunde til, at jo ældre du bliver, jo færre venner har du. Og for at være helt ærlig – årsagerne giver mening og gør sig gældende for mig selv og min omgangskreds – så du er altså ikke alene!

1. Du er færdig med skole

Alle må kunne nikke genkendende til, at skolen (folkeskole, gymnasiet eller uni) er et af de nemmeste steder at finde venner, fordi du og 99% af alle andre studerende har brug for nye venner. Så når man har afsluttet skolen, og folk spredes lidt for alle vinde i livet derefter, er det naturligt at miste nogle af sine nærmeste venner.

2. Dine venner er kærestekedelige

Come on… både du og jeg har højst sandsynligt været der. Du hænger ud med din bedste ven/veninde næsten hver eneste dag, så begynder de at date en og poof! Pludselig er de væk. Ikke permanent, men du ser dem mindre og mindre, fordi de bliver tættere på den nye kæreste og mere fokuserede på at skabe et liv og en fremtid med dem.

3. DU er kærestekedelig

Ligesom dine venner kan gå fuldstændig MIA, når de kommer i forhold, kan du jo gøre det samme, når du møder en person du er glad for. Selvom du hader at være den, sker det nogen gange, især som du og din kæreste bliver mere seriøse.

4. Du er flyttet

En anden måde (som jeg kender ret godt), hvorpå dit vennebassin kan udtømmes, er, hvis du flytter og forlader din primære kreds af venner.

5. I har forskellige interesser

Man hører jo ofte om venner, der glider fra hinanden fordi deres interesser har ændret sig. Uanset om det indebærer, at de nu fokuserer mere på deres forhold eller børn, er blevet tættere med andre venner eller du foretrækker chilleren kaffe-dates mens de foretrækker vilde drukture i byen – uanset årsagerne, er det jo altså fair nok, hvis man bare ikke har de samme interesser længere.

6. Du afslutter ensidige venskaber

Du ved måske godt, hvordan det er at være den ven, der synes at lægge mere arbejde i at pleje venskabet end den anden person: du kontakter dine venner mere end de kontakter dig, du planlægger mere og du føler bare, at venskabet er ubalanceret eller ensidigt. En måde at teste det på er ved ikke at kontakte den respektive ven og se, hvor lang tid det tager dem at kontakte dig.

Eftersom jeg er blevet ældre, prøver jeg at værne om mine nære venner, dem, der giver ligeså meget som de modtager fra forholdet. Venner, som jeg tidligere i livet måske har klassificeret som besties, er bl.a. røget i svinget, da det gik op for mig, at jeg skulle være den eneste til at vedligeholde forbindelsen en uforholdsmæssig stor del af tiden. Det bliver man træt af… I dag har jeg langt mindre tolerance over for dårlige undskyldninger. Livet er for kort til halvhjertede venskaber!

Som du nok kan se, udvikler venskaber sig over tid af mange forskellige årsager. Det vigtige er at fokusere på de venner, du har og sørge for, at venskaberne er gensidige.

Gode vs. dårlige venner

Hvad er en god ven så, hvis det ikke nødvendigvis er en “gammel” ven? Tja. For mit vedkommende betyder loyalitet, tillid og gensidig respekt alt og det behøver man jo ikke have kendt en person i årevis for at give/få.

“Man behøver kun et par venner til at leve et godt liv, især i de tidlige år”

— Tina B. Tessina, PhD

Venskab er en interessant form for kærlighed, hvis man spørger mig. Der er ingen kontrakt, der juridisk binder os sammen, der er ingen uskreven regel om at elske hinanden ubetinget og ej heller reelt bindende forpligtelser over for den anden, bortset fra det, du selv er villig til at investere i venskabet.

Men måske er det også en af grundene til at venskaber er så værdifulde. Muligheden for at komme ud af det, er altid til stede og alligevel gør vi det aldrig med de, som er de helt autentiske af slagsen.

Summasummarum – efter breakups og skilsmisser eller adskillelse fra familie – vælger vi altid selv de ledsagere, vi vil have i vores liv og det er dem, der er værd at holde sig til.

Hvis man er virkelig heldig, så er en god veninde efter mit hoved:

(Læs: alt hvad jeg skriver her er ikke sket i virkeligheden, men blot for at statuere nogle sjove eksempler)

En, der aldrig dømmer mig..

for den mærkværdige blanding af ingredienser til aftensmaden, når der er ikke er flere spændende madvarer tilbage i køkkenet (fordi der er en uge tilbage af måneden og min konto er ligeså tømt som mit køleskab). Eller for mit tøjvalg eller min smag for mænd/kvinder. Uanset hvad det er, ved min bedste veninde præcis, hvem jeg er og vil aldrig dømme mig ud fra mine fejl. Tværtimod så er hun ellers den person, jeg altid kan ringe til, når jeg er kommet til mig selv, efter at have været fuldstændig bælgøjet og beruset i en toiletbås til offentlig vandladning, hvor jeg med sikkerhed ved, at hun stadig ikke vil tænke mindre om eller på mig.

En, der er “ægte”

Hun er loyal; typen, der ikke taler om mig bag min ryg, når der opstår konflikter mellem os, men ved at hun i stedet skal komme til mig omkring det. Hun vil måske endda bruge timevis på at sludre eller skrive med mig om ligegyldige ting, som vi begge to finder hylende morsomme, simpelthen blot fordi vi elsker hinandens selskab.

En, der accepterer mig for den jeg er

Vi har alle brug for en til at sende vores Cardi B-efterlignende snaps til! Jeg kan være mit helt eget underlige, skøre selv omkring hende, og hun løber ikke skrigende i den anden retning. Hun har såmænd også sin egen bizarre samling af “hobbyer” og det er derfor, vi passer så godt sammen 😉

En, der er troværdig

Hun ved bedre end at dele mine dybeste hemmeligheder med sin kæreste, sin mor eller sine andre venner. Den nøjeren kendsgerning, at jeg på et tidspunkt kom til at tisse i en fyrs seng, vil forblive mellem hende og mig… og tjeneren, der overhørte os da vi mødtes for at tale om det over et glas vin.

En, der respekterer mig

Hun er godt nok ikke enig med mig altid (tsk, hvem er det?), men hun vil til enhver tid byde min mening velkommen alligevel. En bedste veninde har aldrig til intention at ødelægge dit game, bare for at få sig selv til at se bedre ud. Hun vil have, hvad jeg vil have for mig selv og ved, at hun ikke “shiner” ligeså klart uden en funklende modsætning. Vi er partners in crime og den eneste måde vi kan arbejde bedst med det på er, hvis vi begge sætter pris på hinanden.

En, der kan tilgive

Du kan ikke komme videre i et forhold, når én hæfter sig i fortiden og den anden bærer nag. Når man er gode venner handler det også om mere end bare at kunne tilgive; det handler om empati og medfølelse for den anden. Mine veninder tilgiver mig kun, fordi de mener, at jeg har kapaciteten til at blive bedre. En bedste veninde forstår, at I begge har mangler og vokser med dig for at omfavne dem.

En, der giver mig den støtte, jeg behøver

Hun er til stede fordi hun vil, ikke fordi jeg beder hende om det. Uden opmuntring fra vores venner, ville vi ikke kunne udføre de grænsefarlige, men provokerende sjove ting på vores bucketlists, som skydiving eller forsvinde sporløst på en roadtrip gennem Europa… hvad er venner ellers til for?

En, der altid er pålidelig

Ligegyldigt hvor langt jeg er nået, eller hvor lille jeg føler mig, er hun en af dem, der bekymrer sig og sørger for, at jeg altid kommer op igen. Jeg kan gøre eller sige noget, og hun vil ikke opføre sig anderledes overfor mig, som da hun fandt ud af den frygtelige ting, jeg gjorde i gymnasiet og svarede: “Det er alligevel ret legendarisk gjort.”

En, der er betænksom

Jeg ved vores venskab er ægte, når hun f.eks. tager imod mig med åbne arme og en åben, kold flaske hvidvin fordi det er lige mig. En bedste ven har altid én i tankerne, når det tæller allermest 😉

En, der lytter

Lige såvel som det er vigtigt at kunne lytte til andre, er det også vigtigt at blive lyttet til engang imellem. Så på forhånd undskyld til alle mine venner, der tvangsindlægges til at høre på alle mine hyppigt skiftende hobbyer og taleemner. Som det aller mindste, vil de bedste venner i al fald lade som om, de lytter til dine mentale sammenbrud for seksoghalvfjerdsendes gang, hvor ingen andre orker det.

En, der deler samme humor som jeg

Det havde jeg nær glemt og det er muligvis det vigtigste.

En, der elsker mig for mig

Gentager måske mig selv lidt her, for den går selvfølgelig hånd-i-hånd med at respektere hinanden for dem man er. Men selv når jeg er vred på hele verden (det sker ofte), er der altid nogen, der bliver skånet. Fordi de elsker mig for alle mine humørsvingninger, al min personlighed og endda min tvivlsomme obsession med Hello Kitty merchandise og hang til hverdagsalkoholisme.

Der er faktisk stort set intet, man kan gøre eller sige for at slippe af med sin bedste veninde. Så husk at værdsætte disse helt særlige personer, du er sammen med for livet. Og en dårlig ven? En der er intet af ovenstående eller alt det modsatte.

Jeg håber du har en ligeså god ven eller veninde, som besidder de fleste af de kvaliteter, jeg har nævnt og som primært bidrager med gode ting til dit liv. Ellers er jeres venskab måske værd at genoverveje.