
– i hjemmet og på nettet
Guilty as charged.. Jeg har ikke lavet ét eneste blogindlæg i et halvt år – og ikke engang om min tur til Australien eller afslutningen på samme med min ferie på Bali og i Malaysia! Hvilken sørgelig undskyldning for en blogger-newcomer jeg har været, I know.. men det har egentlig også taget mig et godt stykke tid at komme frem til, hvad jeg egentlig vil blogge om. Og sagen er den, at jeg absolut ingen idé har! Da jeg “fulgte lidt med strømmen” og hoppede med på blogger-bølgen i håb om, at jeg ville blive populær på 0.2, blive “premium” og inviteret med til alle de fabulous events de andre populære bloggere gør, fik jeg at vide jeg skulle indsnævre mit blogtema lidt for at ramme en bestemt målgruppe. Men nu har jeg fundet af, at det måske slet ikke er det jeg vil. Intet af det.. Hvis jeg ikke skulle tage mig af hvad nogen siger eller tænker, så skulle jeg bare have lov til at skrive om lige det jeg vil, når jeg vil. Uden at blive kategoriseret, målt og vejet. Er det bare skide kedeligt og skriger af mangel på originalitet og kreativitet? Eller er det måske det stikmodsatte? Jeg kaster mig i hvert fald ud i at lade den første idé med min blog tage en lille drejning mod noget jeg elsker:
at skrive…
Jeg blev for nyligt udsat for noget, der virkelig har sat nogle tanker i gang og netop gav god anledning til at skrive på livet løs om min oplevelse. Det er mandag formiddag, jeg kommer hjem efter at have overnattet hos en veninde som lige havde talt om, hvordan hun ikke havde fået tømt sin postkasse i noget tid og at det nok var på tide. Jeg åbner min egen ude i opgangen og hiver et hav af reklamer ud. Nogle falder på gulvet og da jeg bukker mig for at samle dem op, ser jeg et afrevet pair fra en notesbog iblandt. Det viser sig at være en besked eller rettere, en ” lille forespørgsel” fra nogle genboer på den anden side af min gård. Der står:
“Hej J! Vi bor på den anden side af gården i … og skriver denne hilsen da vi har en en lille forespørgsel til dig. Vi har længe måtte bære over din mangel på blufærdighed i dit køkken… Vi ville simpelthen blive så glade hvis du kunne være bare en anelse mindre nøgen fremover, da vi har en søn på 8 år, der synes det er rigtigt spændende at kigge på 🙂 Tak for hjælpen! Vh Familien på …”
Hmmm, tænkte jeg.. Jeg kunne ikke lige beslutte mig for om jeg skulle skraldgrine eller skamme mig af dårlig samvittighed. Uden at tænke mere over det besluttede jeg mig for at tage et billede af brevet og dele det på min Facebook-væg. Hvad ellers? Jeg tog et bad og efter 20 minutter, var der ikke kun kommet mange likes, men også delte meninger om episoden. Størstedelen mente, at det enten var ekstremt langt ude, hylende morsomt og jokede med det, mens andre påpegede at man måske godt kan trække gardinerne for eller tage tøj på, når man tuller rundt i sit køkken.
Men hvorfor og hvorfor ikke? Er det ikke okay at være nøgen i sit eget hjem? Og hvem bestemmer det? Hvilke normer spiller den væsentlige rolle her? Spørgsmålene begyndte så småt, og gør det endnu, at hvirvle rundt i mit hoved og jeg føler mig i nogen grad stadig lidt splittet over de forskellige måder, der faktisk er at gribe alt det her an på. Nogle venner sendte min historie ind til lørdagsprogrammet Mads & Monopolet på P4, som kontaktede mig og så fik jeg lov til at være med på telefonen da Ida Auken, Mick Øgendahl og Uffe Buchardt diskuterede mit dilemma. Det kan høres ca. 01:59:00 inde i indslaget her

Man kan måske starte med det paradoksale i at familien beklager sig over min manglende blufærdighed, men samtidig afslører de sig selv i at have luret ind gennem mit vindue. Jeg kan da ganske vist sætte gardiner op eller være påklædt, men de kan vel også bare lade vær med at kigge? Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Begge dele eller ingen af delene? Suk.. Lad os tage udgangspunkt i at den 8-årige søn er den reelle grund til brevet – hvorfor må en dreng i den alder ikke gøre noget så uskyldigt som at se på en nøgen kvindekrop? Og nu er det godt nok heller ikke ligefrem fordi jeg sidder med spredte ben i vindueskarmen med fjappen klistret op ad ruden.. Men nej, jeg er bestemt ikke blufærdig og det har jeg aldrig været, da jeg ikke er opvokset i en familie hvor nøgenhed har været en skamfuld, decideret “privat” og “skjult” ting eller emne. I mit arbejde som model, er jeg ofte nødt til at være afklædt eller helt nøgen enten på billeder eller bare under tøjskift mens andre ser på. Der nytter det altså ikke noget at være bange for at vise sin krop frem. Det handler om at være selvsikker og føle sig godt tilpas med sin krop, og det smitter måske også af på mig i privaten, når jeg vimser nøgen rundt uden at blinke. I Danmark findes der ingen konkret lovgivning om hvor og hvornår man må være nøgen. Nu er jeg sådan set heller ikke en udpræget naturist og jeg ville nok ikke lige rende nøgen rundt på min vej, så derfor er det vel helt fint at jeg er nøgen alt det jeg vil inden for egne vægge. Der findes en ordensbekendtgørelse om offentlig orden, der fastsætter enkelte regler mod at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel som direkte forulemper andre. Har dette været tilfældet?
Har nøgenhed nødvendigvis noget med sex at gøre? Det kommer vel egentlig helt an på hvordan den bliver fremstillet. Jeg kan sagtens erklære mig enig i at billeder af nøgne damer eller mænd med en direkte seksuel antydning selvfølgelig har med sex at gøre og fremstår seksuelt. Men for mig, har en nøgen krop ikke en absolut sammenhæng med sex. Derfor finder jeg det egentlig heller ikke seksuelt krænkende, at jeg ind imellem bevæger mig afklædt rundt i mit køkken og resten af min lejlighed. Tja, dem på den anden side af min egen vej med udsigt ind i mit soveværelse har ikke klaget.. Der findes som sagt lov om direkte blufærdighedskrænkelse, men den mener jeg dog ikke jeg overtræder i mit eget hjem. Havde jeg fået samme brev hvis jeg var en mand? Ja, de kønsrelaterede spørgsmål kommer også på dagsordenen nu.. Hvis den 8-årige dreng var en pige, så var svaret højst sandsynligt, ja. Men ellers havde der nok ikke været den store alarm. Betyder det så, at det er mere acceptabelt når mænd er afklædt og er det egentlig ikke sådan generelt? Nogen vil måske mene at mandekroppen ikke “inviterer til sex” på samme måde. Men på hvilken måde så? Er det en sexistisk forespørgsel jeg har modtaget? Hvorfor er kvindekroppen et større sexsymbol end mandekroppen? #freethenipple

Nøgenhed på sociale medier er et utroligt frembrydende fænomen og en interessant diskussion. Selvom det fremgår tydeligt af Instragrams “Terms of Use”, at brugerne: “may not post violent, nude, partially nude, discriminatory, unlawful, infringing, hateful, pornographic or sexually suggestive photos or other content” vrimler mediets profiler (inkl. min egen) med nøgen – og/eller delvist nøgenbilleder. App’en tillader egentlig alle frække billeder med masser hud, numser og bryster, så længe der ikke er en brystvorte til stede. En kvindelig brystvorte, vel at mærke 😉 På trods af den følelse af intimitet man alligevel får, er det økonomisk nødvendigt for den Facebook-ejede app at bevare sit image. Instagram-marketing er nemlig en booming faktor for utallige brands etc. og derfor ville virksomheden nok på ingen måde #freethenipple hvis det betød et pengetab i så god en business.
Facebook’s politik er ifølge netværket selv, super striks omkring stødende opslag, men fortsætter med “we aspire to respect people’s right to share content of personal importance, whether those are photos of a sculpture like Michelangelo’s David or family photos of a child breastfeeding”. Jeg ser personligt ikke overdrevet meget grafisk indhold på siden som jeg føler mig provokeret eller krænket af.
Twitter som ikke er vanvittigt populært i lille Danmark er den mest tilladende sociale platform og tillader faktisk pornografiske opslag i deres feed.
Mange kendte poster i flæng billeder af sig selv, hvor de er iført minimal eller ingen beklædning og da de jo er rollemodeller for alverdens mennesker, opfordrer de dermed også til nøgenhed. Skaber det et pres på brugerne om at vise deres krop frem på de sociale medier? Tja.. Er det forkert? Måske.. Hvor går grænsen?
Jeg så for nyligt et program på DR3 om unge pigers private deling af nøgenbilleder og hvordan de ufrivilligt havner i hænderne på folk, de ikke skulle og også på internettet. Det gjorde mig faktisk ret trist at se. Især fordi ofrene følte sig utroligt krænkede og ja… splitterragende nøgne. Jeg synes der er en meget hårfin balance mellem hvad der okay at dele med andre eller på sociale medier, og hvornår man skal passe på sig selv og sin krop. Har jeg selv sendt private nøgenbilleder til fyre da jeg var yngre? Ja, det har jeg. Har det kun været til mine kærester? Nej. Har det vist sig at være en fejlagtig handling og noget jeg endte med at fortryde? I nogle tilfælde, ja. Jeg synes ikke det er helt okay, at fyre deler private billeder af piger som de har fået tilsendt med tillid. Dog kan man også sige, at det er pigernes eget valg og at de faktisk mister “rettighederne” ved at sende sådanne billeder og det gør dem desværre, et eller andet sted, til den sociale og kulturelle norm i samfundet. Unge piger (og drenge) bliver i vores kultur overseksualiserede og desensibiliserede over for seksuelt indhold, og derfor bliver det både delt på de sociale medier og sendt ud til dem, der synes det kunne være lækkert at modtage. Det gør selvfølgelig at vigtigheden i at holde sin krop privat stort set er ikkeeksisterende. De oplevelser jeg selv har haft med det i mine teenageår, har jeg dog lært af og jeg tænker, at hvis man absolut vil udveksle den slags indhold uden det skal deles, så er det sikreste vel egentlig at gøre det med 1-sekunds snaps på Snapchat.. Eller hvad? Jeg tror blot at det i bund og grund er ekstremt vigtigt, at man som kvinde ved at ens krop tilhører en selv, og at ingen har ret til at se den, medmindre man giver dem lov. Derudover er det simpelthen så nemt at sidde gemt bag en skærm og folk burde mødes og være nøgne sammen i virkeligheden engang imellem i stedet for 🙂 så undgår man da den ballade…

Jeg har netop opdaget et forholdsvist nyt socialt medie, hvor #freethenipple i den grad kommer til sin ret og exhibitionistisk nøgenhed er tilladt ud over alle grænser. Sitet hedder Uplust og er blevet populært meget hurtigt og bliver flittigt benyttet af et hav af brugere. Det er den franske webudvikler Quentin Lechemia, der har samlet alt det bedste fra Instagram til et stort, nøgent forum som app’en netop ikke tillader. Jeg kan sagtens se idéen med at antistigmatisere den nøgne form på en åben og positiv måde og jeg er faktisk delvist fan. Jeg har dog ikke altid været den største tilhænger af porno og i modsætning til porno sites, bliver brugerne ikke betalt for at poste indhold. Pornoindustrien som den er i dag, har alligevel ikke længere nogen ambition om at gengive virkelige eller realistiske situationer, og derfor giver det god mening med et site som Uplust, hvor brugerne må foretrække virkelige billeder og udvekslinger i stedet. Vi lever i forvejen i en så verdensomspændende, hyper seksualiseret kultur, hvor enhver reklame vil bruge sex som et godt salgsargument.
Stay naked!
Leave a Reply